Hindbærsnitten

Danmarks største bagerportal !!!

/Forsiden/  /Bageskolen/  /Bøger/  /Diverse /Download /Hvem er jeg /Historie/  /Kontakt/  /Portræt/

Se de sidste 30 tilføjet opskrifter - Se alle opskrifter - Vind med hindbersnitten.dk - opskrifter på mad NY

Læs om

Historie om:

Bager kringlen

Brødets Historie

Hvedebrød

Hveder

is

Kagens Historie

Kornets Historie

Påske

Rullet deje

 

 

Gamle bagerier:

Helsingør Fællesbageri

Falsled Bageri

 

Gamle Møller:

Balle vejrmølle og Balle Møllegård

Baunhøj Mølle

Dorf Møllerne

Havnø Mølle

Hjortø Mølle

Hyllested Mølle

ørnbjerg Mølle

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet! og få nyheder om siden sent på e-mail
Nyhedsmail
Reklame


 Is historie

Tilbage

Spise isens historie går meget langt tilbage. Der med vil jeg ikke påstå, at Adam og Eva har forfrisket sig med spise is, men over dens tidligste historie ligger dog et slør. Sådan, som vi som børn ikke kunne modstå at slikke på en istap, har vore forfædre også haft det. Denne nydelse har dog kun været mulig for dem om vinteren, når det frøs. Men ønsket om også at kunne opnå denne nydelse om sommeren må have været stort. De havde erfaret, at frugt og nedlagt vildt kunne holde sig frisk længe, når det blev lagt ned i jordspalter. Disse er i grunden køleskabenes forgængere. Man fik også den ide at lagre sne og is i jordspalter og huller. Ved at tildække disse med jord og løv havde man is i den varme årstid. Man kan bevise, at kineserne allerede for mere end 5000 år siden kendte tilberedningen af spise is. Ganske vist var det ikke is i nutidens form, det må have været kølet frugtsaft eller moser frugt, der var tilsat sne eller is stykker.

Allerede omkring år 1000 før vor tidsregning var kølig drikke og is spiser meget estimerede. Således skal Kong Salomon have gjort sig til gode med snevand, der var tilsat safter fra kostelige frugter. Til sødning anvendtes hovedsagelig honning eller særlig søde frugter. Som smagstilsætning brugte man krydderier som kanel, ingefær og koriander. Man benyttede også viol eller rosenvand som smagstilsætning. Denne spise is har været en slags sorbet, der blev fremstillet af fint skrabet rå is og tilsat hakkede dadler og figner, ofte desuden med rosiner og tørrede frugter.

I det 16. århundrede menes den fønikiske kongesøn Cadmus at have hellenerne tilberedningen af kølige kosteligheder. Den bekendte græske læge og lærde Hippokrates gjorde sine elever opmærksomhed på spise isens særlige virkninger på mennesket. Han forordnede is for forskellige sygdomme og anbefalede især de græske mænd at spise is, da dette øgede "livs safterne" og velværet.

Forskellige romerske forfattere som Virgil, Horats og Plinius omtaler spise isen i deres skrifter. Det er bekendt, at man ad søvejen hentede store isblokke fra Norden og bragte disse til Rom, hvor de blev gravet ned. Denne is blev benyttet til at køle vin og spise is lignende masser med. Det bliver aldrig opklaret, om man har tilsat forfriskninger, der er pisket af rå is, frugt, frugtsaft, mælk og honning, eller om man har drejet lerfad i sne og rå is. I disse lerfade fyldte man en blanding af mosede frugter og honning og frøs denne blanding for at få sorbet, som vi kender den dag. Man kan se, at begge metoder benyttedes i tidligere tider; man har tegninger og stik af fremstillingen. Kejser Nero, der var en stor is elsker, hentede is fra Alperne gennem stafetter. Særlig glad var han for sammenrør sne, honning og frugtmarv.
Ved udgravninger i Pompeji har man konstateret, at der fandtes is konditorier. Da senere Marco Polo, den berømte søfarer og opdager, efter en sørejse fra Kina gik ud og ind hos landets store, tog spise isens popularitet et brat opsving, for Marco Polo havde medbragt en opskrift på tilberedningen af frugt og mælkespise is.
Dermed blev is spiserne ved hofferne den store mode; ingen ville stå tilbage.

Da prinsessen af Firenze, Catharina af Medici, i 1533 giftede sig med Henri de Valois, den senere kong Henrik II af Frankrig, medbragte hun fra sit italienske hjemland foruden kokke, tjenestepiger og tjenere en is maskine, en såkaldt "Gèlatiere". Man ved, at der til dette bryllup blev serveret forskellige is spiser. Dermed begyndte i Frankrig spise isens sejrstogt, og lidt efter lidt forplantede ideen sig til hele Europa.

 

Isbomben er en parfait Madame Butterfly, dekoreret med flødeskum og små sommerfugle fremstillet i marcipan og chokolade. På toppen af isbomben er anbragt en rose modelleret i chokolade, med blade af kandiseret frugt. Påfuglen, der danner fad dekorationen, er blæst i blå karamel, og halefjerene er fremstillet af trukket karamel

 

På samme tid opdagede Bernardo Buontalenti i Firenze, at man kunne opnå lavere temperaturer ved at tilsætte rå is salt. Dermed var et afgørende fremskridt opnået ved fremstillingen af spise is. I Paris åbnede i 1651 sicilianeren Procopio Costelli i "Rue d'Ancienne" over for "Comèdie Francaise" en salon, hvorfra der solgtes dessertis. Til pionererne hørte også køkkenmesteren Audinger, der havde lært is fremstillingen i Italien og snart efter dukkede op i Paris og ved hoffet hos Ludvig XIV, hos hvem han fik privilegium på fremstilling og salg af spise is. Mange fornemme damer sendte nu deres tjenere til denne salon for at hente is; det passede sig ikke, at de kom personligt.

Spise isen dengang var dog ikke rigtig fast i konsistensen. Man kendte endnu ikke den metode at slå is blandingen op. I 1660 konstruerede italieneren Couteaux en maskine med en frysedåse, den såkaldte Sorbetiére. Ved stadig drejning af dåsen og spartling af massen kunne man tilsætte blandingen luft (hurtig fremgangsmåde) - Samtidig gik fryse fremgangsmåden fremad.

Den daværende blanding bestod i hovedsagen af frugtsaft og æggehvider. Ved hjælp af denne blanding fremstillede man en spise is, der lignede vore dages.

I Paris fik Costelli og andre mestre rig tilgang af kunder, og omkring 1683 var der i Paris og omegn 250 såkaldte "Limonadiers". I fagkredse kaldtes de "des Glaces de Fruits et de fleurs". Ved sammen slutningen af "Limonadiers" opstod et nyt håndværkslaug, og det var nødvendigt at udarbejde regler om rettigheder og pligter for medlemmerne.

I begyndelsen var salget begrænset til om sommeren; men Costellies efterfølger, Monsieur Buison, udvidede salget til hele året.

Ved Charles I's hof i England fremstillede kokken en så fremragende is, at kongen gav ham en årlig rente på 20 £, mod at opskriften blev forbeholdt hoffet.

I tidens løb har mange mestre forbedret og forfinet fremstillingen af is, og hen imod slutningen af det 18. århundrede udkom i Frankrig en opskrifts bog på is. Den stammede fra Charles Mytiléne og bidrog til udbredelsen af spise isen.

Gennem forbedring af maskinerne og konsistensen gik man over til at forme isen. Man anvendte kunstfærdigt fremstillede forme af kobber og tin, og snart kronedes måltider og fester af rigt forsirede isbomber.

I 1774 fik hertugen af Chartres serveret is tærte. Den var garneret med hans våben i is.
Dengang fremstillede man allerede demiglaces i bombeform, glace a la crémes (flødeis), parfaits, mousse, mousselines m. m. Massen fyldtes i forme og bragtes til at fryse i rå is med salt.

Snart kom også spise isen til Norden. Den var dog stadig et privilegium for hofferne. Til at begynde med var man også lidt skeptisk. Senere vandt den dog indpas i borgerskabet.

Fremstillingen af spise is var i begyndelsen særdeles hemmelig. Derfor kommer opskrifterne også sent frem i kogebøgerne.

At den fremadskridende køleteknik har storandel i udviklingen, er der ingen grund til at omtale. Lerkruset var begyndelsen, derefter kom kobber dåserne og de fortinnede, drejbare frysedåser.
I dag har man tryk knapper.

Den afgørende udvikling tog fart efter den første verdenskrig og forstærkedes efter den anden.

Opfindelse af kølemaskinen tilskrives englænderen dr. William Call i året 1775. I 1834 tog amerikaneren Jacob Parkins patent på en maskine, der kunne nedbringe temperaturen til - 20 grader. Den afgørende opfindelse på dette område blev gjort af Michael Faraday med ammoniakvæske. Når denne igen antager sin oprindelige gastilstand, opsuger den sine omgivelsers energi af varme og skaber en underkøling. Dermed var vejen til fremstilling og opbevaring af spise is åbnet. I Amerika kan man betegne mælkehandler Jacob Fussel i Baltimore som den første is creme fabrikant og grosserer, om hvem man har nøje kendskab. Omkring 1866 sendte Carter Bros. i Californien is ud til forhandlere, der la mere end 200 km. borte.

Fra en gammel, fransk is opskrifts bog, et værk af Charles Mytiléne, bringes illustrationen, som forherliger isen som gudespisen.

 

 

Dette billede fra året 1768 er en allegori over isen i det 18. århundredes barok kunst. Ikke mindst fordi den her viste fremstillingen af is anskueliggør os den daværende tids instrumenter på værktøj. Desværre var original trykket så mangelfuldt, at også vor gengivelse har lidt derunder. Alligevel håber vi, at billedet formår at fængsle vore historisk interesserede læseres interesse.

I forgrunden dette gamle kobberstik er amoriner i færd med at fremstille is. I nogen afstand derfra ser man nogle kegleformede, simple hytter kigge frem, som synes at være iskældre, når man betragter den primitive bygningsmåde, som kontrasterer i bevidst modsætning til det foran liggende prægtige slot.

Vi ser et lille englebarn komme kørende fra en af de forreste kældre med rå is på en trillebør; en anden støder rå isen i stykker med en tyk træ kølle. Overfor fryser en af dem isen på den måde, som var skik og brug dengang; ved at holde en dåse ned i en bøtte med rå is og få indholdet af dåsen til at fryse ved en roterende bevægelse med en spartel. På bordet fyldes isen i små forme og skåle. Den indretning, som den lille engel holder i hånden, minder om vor tids portionsmåler.

Foran det lille bord er der afbildet indsættelsen af to is sorbet dåser i transportbeholderne. Men i halv højde bærer en af de bevingede gude drenge en bakke med isskåle bort, øjensynlig ind i slottet, medens gudernes sendebud, Merkur, kendelig ved sin stav og sine vingede fødder, svinger sig i vejret med en isskål til det derover troende gudepar.

 

Login

Vil du gerne være bruger. Så klik her.

Login :
Pass :

Glemt dit login?

Send e-mail Føj til fortrukne Lav til startside.

Counter

Hits: 3674369

Hits dag: 883

Online: 21

Bageren anbefaler

Hindbærmousse

 

 


Hindbersnitten.dk - Version 4.0